Norwegian er det næst-største flyselskab på den danske himmel efter SAS.
De rødt-hvidt lakerede Boeing 737 fly er hyppige gæster i især Københavns og Aalborgs lufthavne og ses også i Billund.
Til gengæld er Norwegian hidtil fløjet uden om Danmarks fjerde-største lufthavn i Aarhus. Den, der i gamle dage hed Tirstrup.
Det ændrer sig i morgen søndag den 31. marts. Da åbner Norwegian nemlig sin første rute i Aarhus Airport. Den går til Alicante i Spanien og betjenes to gange om ugen – hver torsdag og søndag.
Kort efter følger det norske lavpris-selskab efter med en ny rute fra Aarhus til Malaga den 6. april og til Palma de Mallorca den 3. maj.
De får henholdsvis en enkelt og to ugentlige afgange. Til Malaga om lørdagen og til Mallorca på mandage og fredage.
Aarhus Airport havde en flot sommer i 2023 med 44 procent flere internationale rejsende i juni, juli og august end i samme periode i 2019 – det sidste normale år før Corona pandemien.
Norwegian skal være med til at sætte en ny rekord for sommeren i år. Hvis alle afgange til de tre spanske destinationer bliver udsolgt, vil det være ca. 50.000 passagerer….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar