Mens SAS fortsat har svært ved at komme op i omdrejninger og her til morgen fik et chok, da den svenske regering meddelte, at den melder sig ud af flyselskabet, går det anderledes godt hos konkurrenten Norwegian.
Fra april til maj havde Norwegian nemlig en passager-fremgang på 16 procent. I alt 1.628.040 mennesker tog med det norske lavprisselskab i den forløbne måned. Under Corona krisen sidste år havde Norwegian kun 96.909 passagerer i maj.
Den stigende interesse for at flyve billigt med Norwegian betyder også, at flyselskabet fik solgt næsten otte af ti ledige sæder i sine Boeing fly. I tekniske udtryk er det en belægningsgrad på 79,2 procent.
I disse dage tales der meget om forsinkelser og aflysninger flyafgange ude i Europa. I maj kom 97 procent af alle afgange frem til tiden eller med under en times forsinkelse. Ligger målegrænsen på et kvarter, var det 84,9 procent.
I maj havde Norwegian i gennemsnit 64 fly i luften. I sommermånederne vil det være 70 maskiner. Desuden har Norwegian for nylig bestilt 50 nye Boeing 737 MAX 8 fly til levering i de kommende år….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar