Den norske regering holdt i dag sit løfte om at ville deltage i redningen af det kriseramte flyselskab Norwegian.
Regeringen i Oslo foreslår at give Norwegian et såkaldt hybrid lån på 1,5 milliarder norske kroner, hvilket svarer til ca. 1,08 mia. danske.
Med ordet ”hybrid” menes, at lånet ikke har en fast udlånsdato, men til gengæld er forbundet med en række betingelser til låntageren.
Norge vil samtidig deltage i et obligationslån til Norwegian, som dermed får udspændt et livsvigtig redningsnet.
Betingelserne for det hybride lån omfatter bl.a, at Norwegian skal hente mindst 4,5 milliarder kroner fra andre investorer. Lånet vil desuden kun blive udbetalt, hvis Norwegians rekonstruktions-plan lykkes.
Norwegian er gået i betalings-standsning i både Norge og Irland og har fremlagt en fremtidsplan, der skal få flyselskabet til at overleve Corona krisen.
Planen betyder, at Norwegian sælger en stor del af sine fly og opgiver sine langdistance ruter til USA og Asien. I stedet skal selskabet satse på flyvninger indenrigs i Norge og i Europa.
Mens tilsagnet fra den norske regering uden tvivl har fået champagne-propperne til at springe på chef-etagen hos Norwegian, er der til gengæld sure mine hos SAS.
SAS havde også håbet på at få penge fra den norske regering, der i stedet besluttede at udsætte kompensation til andre luftselskaber, indtil Norwegians redning er på plads:
”Det er meget uheldigt, at Norwegians vanskelige økonomiske situation nok engang bruges som argument for at holde SAS uden for en berettiget kompensations-ordning,” siger Kjetil Håbjørg. Han er chef for SAS i Norge.
SAS tilføjer, at de norske rejse-restriktioner, som netop er blevet strammet yderligere, medfører store tab for rejsebranchen.
SAS har fået milliard hjælp fra Danmark og Sverige, der samtidig er stor-aktionærer i flyselskabet. Norge solgte sin ejer-andel af SAS for flere år siden og ønsker ikke at eje et flyselskab.
I forbindelse med rednings-planken til Norwegian har regeringen i Oslo understreget flere gange, at den ikke vil være aktionær i flyselskabet. Kun i at redde arbejdspladser og sikre strategisk vigtige flyruter i Norge….
(Indledningsfoto til artiklen: Jørge Syversen / Norwegian)
Skriv et svar