Det norske flyselskab Norwegian, der er en meget hyppig gæst i dansk luftrum, ser ud til at være i fremgang, selvom Corona – og ikke mindst den seneste Omikron variant – har sat sit præg på regnskabet.
Det endte dog med, at Norwegian kommer ud af 2021 med overskud. I fjerde kvartal af året lød overskuddet på 117 millioner norske kroner mod et tab på 16,6 milliarder kroner i samme periode året før.
Forklaringen er først og fremmest den skrappe omstrukturering, som Norwegian gennemgik for et år siden.
Det nuværende Norwegian er et helt andet end det gamle, der ville være med over det hele og bl.a. tabte enorme beløb på sine lange ruter over Atlanten.
Det resulterede i et underskud på 22,3 milliarder norske kroner før skat i 2020, mens drifts-indtægterne kun var på ca. 9,1 mia.
I dag har Norwegian kun 51 mindre fly og satser primært på ruter i Norge, Skandinavien, Danmark og Europa.
3,1 millioner passagerer rejste med Norwegian i oktober, november og december, hvilket er en stigning fra 600.000 i samme tidsrum forrige år og fra 2,5 million i sidste års sommer-kvartal.
Norwegian lykkes med at sælge 77 procent af sine sæder i det forrige kvartal, hvilket er ganske flot i sammenligning med andre flyselskaber. Norwegian har derfor været dygtig til at forudse, hvor mange afgange og fly der var brug for.
Omsætningen i fjerde kvartal nåede to milliarder norske kroner, og driftsresultatet (EBIT) forbedrede sig fra minus 296 mio. kroner i tredje kvartal til et plus på 263 mio. i fjerde.
Det er lykkedes, selvom Omikron pandemien har ramt Norwegian hårdt. Præcist som hos andre flyselskaber.
Det nuværende Norwegian har omkring 3.000 ansatte og venter at komme op på knap 70 Boeing passagerfly til sommer. Flyselskabet har netop meddelt, at man åbner en ny sommer-rute mellem København og Bornholm….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar