En uge efter, at flyselskabet Norwegian blev reddet endeligt efter en truende konkurs, er nordmændene i fuld gang med at justere sine ruteplaner.
I Danmark betyder det, at Norwegian får betydeligt færre destinationer at flyve til, mens andre direkte ruter udvides med flere afgange.
Totalt set vil Norwegian fremover være kapacitets-mæssigt lige så stor på det danske marked som inden Corona pandemien., oplyser flyselskabets kommunikationschef Andreas Hjørnholm til Trends & Travel:
”Vi rydder op i ruteplanerne og satser på det sikre. Det går ud over nogle af de mindre ruter, hvor vi typisk kun har haft en eller to afgange om ugen,” forklarer han.
En af de direkte ruter, der nu forsvinder, er den fra København til Tirana. En anden, hvor Norwegian skærer ned, går fra København til Edinburgh. Den har primært været anvendt af forretningsfolk.
Når man studerer Norwegians nye ruteplaner for sommeren, kan man se, at antallet af danske ruter bliver 27 i juli og 18 i juni.
For et par år siden eller tre var Norwegian langt større på det danske marked. Dengang fløj nordmændene bl.a. på flere ruter til USA og Thailand fra København….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar