Airbus store A380 maskine har været i luften i 11 år, men verdens største passagerfly skal nu nu for første gang rejse på verdens travleste langdistance flyrute – fra London til New York og retur.
Det er Norwegian, som har chartret en ledig ”super jumbo” fra det portugisiske udlejnings-selskab Hi Fly. Samme fly, som Thomas Cook Airlines brugte til at flyve strandede passagerer fra bl.a. Spies hjem fra Grækenland til København.
Norwegian har dog ikke kun lejet den gigantiske Airbus A380 for en enkelt dag, men faktisk i hele tre uger.
Den første A380 i Norwegians tjeneste lettede fra Gatwick Lufthavn i fredags med kurs mod J.F. Kennedy Airport i New York.
Frem til den 23. august flyver den store Airbus på ruten for Norwegian, der har to daglige afgange mellem London og New York.
Som flere andre flyselskaber har Norwegian problemer med Roll-Royce motorerne på sine Boeing 787 Dreamliners. Det norske lavpris selskab har derfor måttet ”grounde” de populære langdistance fly og måtte så hurtigt som muligt finde en erstatning for dem.
Hi Fly købte selv Airbus A380-800 flyet for nylig fra Singapore Airlines. Siden er det blevet lakeret om, så maskinen bl.a. har det miljø-advarende slogan ”Coral Reefs Gone By 2050” på siden.
Den bemaling flyver Norwegian også med i sine tre uger med flyet. Det ville være alt for kostbart og lakere den store A380 om til Norwegians røde og hvide farver for den korte periode.
Ifølge Hi Fly har Norwegians første super-jumbo 471 sæder ombord. De 399 er Economy Class, 60 på Business Class og 12 til First Class passagerer.
Passagerer, der har booket billet til Norwegians Premium Economy, får tilbudt Business Class sæderne. De kan lægges helt ned, så de rejsende kan sove godt under flyveturen.
Det er første gang, at Norwegian tilbyder så stor luksus til sine passagerer. Norwegian er jo normalt lavpris, men supersæder som i A380 vil sikkert også blive mødt med kyshånd hos nordmændenes andre passagerer på lange ruter.
I løbet af juli, hvor problemerne med Rolls-Royce jetmotorerne allerede påvirkede driften i mange flyselskaber, lejede – eller ”wetleasede” som det hedder i flyversprog – Norwegian et Boeing 747-400 fly til sine eftermiddags-afgange mellem London og New York….
Skriv et svar