Norwegians loyalitets- og fordels-program Norwegian Reward er kåret som flybranchens bedste i Europa.
Det skete ved den prestige-fyldte Freddie Awards 2023 pris-uddeling, der fandt sted natten til i dag på The Smithsonian – National Air and Space Museum i den amerikanske hovedstad Washington DC.
Norwegian Reward vandt den eftertragtede titel som ”Årets program”, men løb også af med sejren i kategorierne ”Bedste kundeservice” og ”Bedste marketing kampagne.”
Det norske lavpris-selskab er velkendt på scenen, når den internationale flybranche uddeler sine Oscars – undskyld Freddies.
Norwegian har nemlig nuppet hovedprisen ”Årets Program” i Europa fire gange tidligere. Senest i 2020 var Norwegian Rewards nummer ét i kategorierne ”Bedste kundeservice, ”Bedste loyalitets-kreditkort” og ”Bedste kampagne” for sin julekalender.
Fordels-programmer er mest kendt for de points, som passagerer optjener ved at rejse mange gange med et bestemt flyselskab.
Norwegian lover, at der er endnu flere goodies på vej til selskabets mest trofaste kunder. Et af de seneste tiltag er, at de kan få gratis håndbagage med på rejsen….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar