
Konkurrencen mellem Norwegian og Strawberry hotelkæden på den ene side og SAS og Scandic hotellerne på den anden blev skærpet i går, da begge alliancer præsenterede store nyheder i går. På samme dato.
SAS kunne fortælle, at selskabets EuroBonus loyalitets-program nu havde nået otte millioner medlemmer, mens Norwegian og Strawberry samtidig meldte ud, at nu var deres nye fælles kundeklub er gået i luften.
Den kaldes for Spenn og betyder, at flyselskab og hotelkæde har fået en egen valuta, som deres kunder kan benytte hos hinanden til at købe billetter, overnatninger osv.
Ligesom i EuroBonus hos SAS og Scandic kan medlemmer af den nye Spenn kundeklub naturligvis opsamle point ved at købe ind hos Norwegian og Strawberry.

Strawberry koncernen skal I gang med at bygge Nordens største lufthavns-hotel ved Stockholm Arlanda. Det nye Quality Hotel får 656 værelser, flere restauranter og barer samt en kongressal med plads til 1.400 personer. (Foto: Strawberry)
Med Spenn vil nuværende Norwegian Reward medlemmer helt eller delvist kunne betale for flyrejser og hotel-opkald med Spenn.
På længere sigt skal Spenn sprede sig til flere partnere i Norden, ligesom man kender det fra EuroBonus. Det kunne f.eks. være banker, billeje, stormagasiner, tøj og andre luksusvarer.
Norwegian og Strawberry har tilsammen syv medlemmer i deres respektive kundeklubber, så Spenn bliver fra starten næsten lige så stor som EuroBonus.
Dermed skal konkurrencen om kunderne mellem de to grupper nok blive skærpet endnu mere i de kommende måneder.
Alle mine læsere kender uden tvivl Norwegian. Knap så mange er måske klar over, hvad Strawberry dækker over.

Den nye digitale valuta Spenn kan bruges helt eller delvist til at købe flyrejser hos Norwegian. (Foto: David Charles Peacock / Norwegian)
Det er den koncern, som den sprælske norske rejsekonge Petter Stordalen står bag:
Den omfatter ikke kun Spies Rejser i Danmark, men 240 hoteller i en række lande – fordelt på de fire kæder Comfort Hotel, Quality Hotel, Clarion Hotel og Clarion Collection Hotel.
Strawberry ejer desuden over 40 selvstændige hoteller, hvor det mest kendte i Danmark nok er det fem-stjernede Villa Copenhagen ved Københavns Hovedbanegård.
Norwegian Reward medlemmer, der i forvejen har optjent CashPoints, kan bruge dem som før hos Norwegian og en række partnere.
De skal dog være opmærksomme på, at fordelen ”Ekstra CashPoints” fremover skifter navn til ”Ekstra Spenn.”

Norwegian boss Geir Carlsen (til venstre) og Petter Stordalen, der er topchef for Strawberry hotellerne, kan fejre, at den nye virtuelle Spenn valuta nu er gået i luften. (Foto: Erik Krafft / Norwegian)
Spenn kan ligesom CashPoints bruges på alle Norwegian flyvninger, hvor der er ledige sæder. Der er ingen krav om minimums-beløb.
Tilsvarende foregår det med kunder hos Strawberry:
Når de downloader den nye Spenn app og kobler sine konti til den nye kundeklub, vil de beholde deres opsparede Strawberry point. Samtidig vil de optjene Spenn på nye køb.
Gamle Strawberry point kan benyttes i over et år fra nu. En eventuel rest-saldo kan konverteres til gavekort, der er gyldige indtil udgangen af 2027….
(Indledningsfoto til artiklen: Strawberry)
Skriv et svar