Verdens tredje-største krydstogt-rederi – Norwegian Cruise Line (NCL) – har i dag modtaget sit skib nummer 19. Det er Norwegian Viva, som er bygget på det italienske Ficantieri værft ved Genua.
Viva er det andet af i alt seks skibe iNCL’s nye Prima klasse. Det er mellemstore skibe, der i tilfældet Viva har plads til 3.100 passagerer ombord.
Vivas jomfru-rejse begynder den 10. august med et ni-dages krydstogt i Middelhavet. Udgangshavn er Trieste i Italien, og på vej til Lissabon kigger skibet forbi Split, Livorno, Civitavecchia, Cannes og Ibiza.
I vores del af verden kommer vi ikke til at se den hyper-moderne Viva. I hvert fald ikke foreløbigt.
Fra august til november krydser det 294 meter lange skib i Middelhavet og i det græske øhav. Derefter går turen over Atlanten til Miami, hvor skibet officielt døbes af den puerto-rikanske latino-popstjerne Luis Fonzi. Ham husker nogle Trends & Travel læsere sikker fra sommerhittet i 2017 – ”Despacito”.
Fra december til marts næste år sejler Norwegian Viva i Karibien med hjemhavn i San Juan på Puerto Rico:
Undervejs vil der være stop i bl.a. Tortola på de britiske jomfru-øer, St. John’s på Antigua, Bridgetown i Barbados, Castries på St. oLucia og Philipsburg St. Maartens.
På krydstogtet kigger Norwegian Viva også forbi gamle danske territorier. Skibet har nemlig ophold på St. Thomas, der i dag er en del af US Virgin Islands.
Norwegian Cruise Line er kendt for sine shows på skibene. Viva bliver ingen undtagelse, idet man her kan se frem til den første udgave til søs af Broadway musicalen ”Beetlejuice”.
Er man til mere stilfærdig kunst, byder Viva på en udendørs kunstpark – The Concourse – med værker af bl.a. Kevin Box, Arik Levy, Jonathan Prince og Pablo Atchugarry….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian Cruise Line)
.
Skriv et svar