Som ventet blev flyselskabet Norwegians rekonstruktion i dag godkendt ved Oslos Byfogedembede, der er det norske navn for en domstol.
Norwegian er dermed så tæt på en endelig redning, som man kan komme. Det eneste, der nu mangler, er at hente en ny egenkapital til selskabet. De penge skulle gerne være i hus i løbet af maj.
Den norske domstols afgørelse var ventet, fordi en tilsvarende sag blev afgjort til Norwegians fordel i Dublin for nylig.
Norwegian havde delt sin koncern op, så bl.a. selskabets fly blev drevet fra Irlands, mens koncernens hovedsæde lå i Oslo.
Forinden – den 9. april – havde Norwegians kreditorer også godkendt flyselskabets fremtidsplaner. De går først og fremmest ud på at skære alle lange ruter bort og koncentrere sig om flyvninger i Norge, Skandinavien og til udvalgte destinationer i Europa.
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian
Skriv et svar