Efter 500 dages stilstand på grund af Corona lagde verdens tredje-største krydstogt-rederi i går fra kaj for første gang med betalende passagerer ombord.
Med Athens havneby Piræus som udgangspunkt tog Norwegian Jade hul på en sensommer og et efterår med syv-dages krydstogter til græske øer som Mykonos, Rhodos, Santorini og Kreta.
Gæsterne ombord på Norwegian Jade vil vågne op hver morgen med udsigt til en ny og farverig ferieø. Krydstogterne skal efter planen fortsætte indtil november.
Flere af Norwegian Cruise Lines (NCL’s) europæiske konkurrenter som f.eks. MCS er allerede aktive i Middelhavet, men verdens tre store – de er alle amerikanske – har holdt igen for at afvente situationen på hjemmebane i USA, Karibien og Canada.
Her må rederierne fortsat kun gennemføre såkaldte test-sejladser. Den store ”regatta” med snesevis af krydstogtskibe i Karibien og langs Florida udebliver nok også i år.
Dog har NCL den gode nyhed, at rederiet genoptager sine togter til Alaska fra den 7. august. Da vil Norwegian Encore indlede regelmæssige sejladser fra Seattle i det nordvestlige USA og op til Alaska.
Men allerede i går søndag kunne NCL fejre en dobbelt debut: Dels var det genåbning af sejladser i Middelhavet. Dels er det første gang, at rederiet bruger Piræus som base.
Frem til 2023 har Norwegian planer om at placere ni krydstogtskibe i Europa. Alene syv af dem skal sejle i Grækenland: Det er Norwegian Dawn, Epic, Escape, Getaway, Gem, Jade og Star.
Forhåbentlig bliver der plads til, at de to andre kan besøge København og andre danske havnebyer:
Krydstogterne, der plejer at lægge en milliard-omsætning, har efterladt et stort hul i den danske hovedstads turist-omsætning.
De meget skrappe danske indrejse-bestemmelser har imidlertid holdt krydstogtskibene borte, selvom de har sejlet lige forbi i danske farvande.
https://www.youtube.com/watch?v=id3wItW7Qschttp://
NCL understreger, at ny-starten foregår i tæt samarbejde med de lokale regeringer og med overholdelse af de striske regler om sikkerhed og sund i rederiets Sail Safe program,
Blandt de vigtigste forholdsregler er, at alle passagerer og besætnings-medlemmer skal være fuldt vaccinerede, før de får lov til at gå ombord. Denne regel gælder foreløbig til den 31. oktober.
I den lange Corona pause har NCL bl.a. brugt tiden på at producere en række videoer om livet ombord på et krydstogtskib. Den næste episode af NCL Embark kan streames fra den 30. juli fra denne web-adresse.
Og til sidst: Flyselskabet og rederiet Norwegian har intet med hinanden at gøre. Begge har ganske vist deres oprindelse i Norge, men Norwegian Cruise Line er i dag amerikansk ejet og har sit hovedsæde i Miami i Florida….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian Cruise Line)
Skriv et svar