(Opdateret) Det ligner næsten Norwegian som i gamle dage. Snesevis af ruter, hvot nogle sælges til absolut lavpris. Men der er én stor forskel fra tidligere.
Der er ikke en eneste på tværs af Atlanten. Netop de trans-atlantiske ruter var tidligere dér, hvor Norwegian gjorde forskellen til andre lavpris selskaber. Norwegian var nemlig det eneste større lavpris selskab mellem USA og Europa.
I stedet satser Norwegian stærkt på ruter i Europa: Nordmændene får 60 ruter at vælge imellem, mens danskerne kan se frem til 44 med udgangspunkt i København.
Det er et stort skrdit fremad for Norwegian, der i øjeblikket nøjes med at servicere en række indenrigs ruter i Norge plus Aalborg-København samt København-Oslo.
Det er til at overse i forhold til de nye planer, der skydes i gang til marts og april. Hvis Corona pandemien altså tillader det.
Ingen flyselskaber tør i øjeblikket give et seriøst bud på, hvordan verden ser ud om tre måneder. Hvor meget vil Corona vaccinen f.eks. betyde allerede da?
Norwegian tager imidlertid chancen og har lagt billetter til salg til de 44 nye ruter fra København som et nytårs-tilbud på sin danske hjemmeside.
Ruterne omfatter alle Norwegians gamle slagnumre med destinationer i Spanien. På listen står også lufthavne i Grækenland, Malta, Israel, Kroatien, Portugal, Italien. Priserne begynder ved 249 danske kroner.
Norwegian vil desuden genoptage ruter til europæiske storbyer som London, Paris, Berlin, Amsterdam, Edinburgh, Rom, Nice, München, Prag, Wien, Lissabon, Reykjavik eller Dublin
Offensiven kommer lidt overraskende kun et par uger efter, at Norwegian blev reddet på målstregen af sine aktionærer, der gik med til at refinansiere det krisse-ramte norske flyselskab.
I princippet ligger Norwegian i betalings-standsning i både Norge og Irland, hvor selskabet har fået tre måneder til at skaffe en redningsplan.
Det bliver spændende at se, om det meget norske nye skridt er det rigtige….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar