Norwegian har efterhånden vænnet sig til at fortælle, at flyselskabets tak er kraftigt påvirket af pandemien og rejse-restriktioner i alle selskabets markeder.
Den engang så ambitiøse lavpris specialister gentager ordene her til morgen, hvor Norwegian præsenterer resultaterne for fjerde kvartal af 2020.
De viser et netto-tab på 16,6 milliarder norske kroner for oktober, november og december. Det svarer til ca. 12,2 mia. danske kroner. Alene regnskabs-mæssige nedskrivninger udgør godt 9,4 milliarder danske kroner.
Kun 15 af Norwegians 131 passagerfly i drift i det seneste kvartal. De rejste med 574.000 kunder. Det er 92 procent færre end i samme periode for et år siden.
De få Norwegian fly, der var på himlen, var tilmed kun halvt fyldte. Belægnings-graden, der fortæller om antallet af solgte sæder, var nede på 52,4 procent. Det er 32,5 procent dårligere end normalt.
Det eneste lidt positive tal i Norwegians kvartals-regnskab er, at flyselskabet formåede at skære sine drifts-omkostninger før leasing og afskrivninger ned med 82 procent.
Norwegian har herefter en rente-bærende gæld på 18 milliarder norske kroner. Det er ca. 13,3 milliarder danske kroner.
Som ofte beskrevet her på Trends & Travel er Norwegian midt i en rekonstruktions-proces, der foregår ved domstole i Norge og Irland. Reelt set svarer det til en betalings-standsning.
Som led i den har Norwegian netop aflyst bestillinger af 88 passagerfly hos Airbus. Norwegian ventes at gøre det samme med 97 fly, man har i ordre hos Boeing.
Målet er at reducere Norwegian til et flyselskab, der udelukkende opererer i Norge, Skandinavien og Europa. De lange interkontinentale ruter med stor Dreamliner fly er opgivet.
”2020 var et exceptionelt krævende år for hele luftfarten og for Norwegian. I lyset af det er resultatet for fjerde kvartal ikke overraskende,” forklarer flyselskabets koncernchef Jacob Schram.
”Desværre er flertallet af vores ansatte hjemsendt, og mange har mistet deres arbejde. Til trods for alle de udfordringer, som pandemien har skabt, er der et stort engagement i selskabet. Sammen skal vi bygge det nye Norwegian, når vi er ude af rekonstruktions-processerne,” fortsætter han….
(Indledningsfoto til artiklen: Jørgen Syversen / Norwegian)
Skriv et svar