En del flyselskaber som SAS, Norwegian og Lufthansa blander i dag små mængder af bæredygtigt brændstof (SAF) i deres tanke, men det er svært at få passagererne til at betale ekstra for det.
Nu forsøger Norwegian at få lokket flere forretnings-rejsende til at købe sig til en grønnere samvittighed med et tilbud om, at de kan nedbringe deres CO₂-udledning fra flyveturen med op til mod 80 procent.
Det sker gennem et nyt samarbejde med det finske firma Neste, der er en af verdens førende fabrikanter af bæredygtigt flybrændstof.
Samarbejdet skal gerne være med til at sætte gang i et frivilligt SAF marked, og den første danske Norwegian kunde er allerede hoppet med. Det er firmaet Scan Global Logistics (SGL) med hovedsæde i København.
Norwegian og Neste håber, at Scan Globals beslutning kan sende et signal til mange andre virksomheder om, at det er en god idé at betale ekstra for bæredygtigt brændstof. Og hellere gå i gang med det samme på frivillig basis, før det bliver et krav.
Samtidig kunne et voksende antal virksomheder være et signal til politikerne om, at der skal sættes endnu mere gang i produktionen af det grønne benzin.
Scan Global selv, der er et globalt logistik-firma, har et ambitiøs mål om at reducere sine og sine ansattes udledninger med 50 procent hvert 10. år. At nedbringe CO₂-udledningenre fra egne forretnings-rejser er et vigtigt skridt
Aftalen mellem Norwegian og Neste sikrer, at Scan Global Logistics kan dække de ekstra omkostninger for syv tons Neste MY Sustainable Aviation FuelTM, som firmaets medarbejdere brugte på flyvninger med Norwegian. I praksis nedbringer SGL sine udledninger fra forretningsrejser med 21 tons CO₂.
Norwegians moderne Boeing 737 maskiner kan flyve på en mix med op til 50 procent bæredygtige brændstoffer.
Her i 2022 vil Norwegian – som statsligt krævet – iblande 0,5 procent bæredygtigt flybrændstof på alt flybenzin i Norge samt én procent i Sverige og Frankrig. Alle frivillige køb fra erhvervskunder kommer oveni dem.
Nestes bæredygtige flybrændstof reducerer i ren form CO₂-udledninger med op mod 80 procent i et livscyklus-perspektiv, når man sammenligner medfossile brændsler. Det bæredygtige flybrændstof er produceret af genindvundet affald og råvarerester….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar