Langt om længe får Island nu et nyt flyselskab, så der kommer mere konkurrence på ruterne til og fra den smukke vulkanø oppe i Nordatlanten.
Efter WOW airs konkurs for et par år siden har luften over Island svirret med rygter om nye lavpris-selskaber. Realitet bliver det dog først senere i juni.
Da dukker PLAY op med sit første leasede Airbus A321neo fly. Den har lige fået sin markante røde lakering og er udstyret med kendings-bogstaverne TF-AEW.
Hvis også piloterne er omskolet til Airbus, kan der ikke være noget i vejen for, at bl.a. Københavns Lufthavn snart får et meget rødt indslag på start- og landingsplaner. Den første PLAY maskine fløj tidligere hos Interjet i Mexico.
PLAY åbner sine lavpris-flyvninger den 24. juni. Det sker på ruten Keflavik til London-Stansted. Derefter følger København, Berlin, Paris, Barcelona, Alicante og Tenerife Senere følger lufthavne i USA.….
(Indledningsfoto til artiklen: PLAY)
Skriv et svar