Da regeringen for nogle uger siden fremlagde et forslag til skat på flyrejser, lød der mange protester fra rejsebranchen og flyselskaberne.
Dem har politikerne på Christiansborg åbenbart ikke lyttet til, for forslaget er her til formiddag blevet vedtaget på Christiansborg af regeringen med støtte fra Enhedslisten og SF.
I praksis betyder det, at flybilletter vil blive i gennemsnit 100 kroner dyrere fra 2025. Afgiftens størrelse afhænger af flyrejsens længde.
Korte flyveture i Danmark, Skandinavien, Europa samt Island, Færøerne, Grønland og Tyrkiet skal fra 2025 koste 30 kroner i afgifter og ende med 50 kroner i 2030.
Det bliver dyrere for alle at flyve i og fra Danmarkf fra 2025. (Foto: Københavns Lufthavn)
Mellemlange rejser til f.eks. USA og Mellemøsten bliver fra 250 til 310 kroner dyrere, mens man skal punge ud med mellem 300 og 410 kroner ekstra til lange rejser.
Det kan f.eks. være til Thailand, Kina, Japan, Indien, Bali, Australien, New Zealand, Maldiverne, Sydafrika, Mexico eller Brasilien.
De forventede mange millioner kroner fra afgiften skal dels bruges til at finansiere den første grønne danske flyrute, der udelukkende har SAF i tankene.
Dels skal de betale årlige tilskud til Danmarks mindre regionale lufthavne, som har svært ved at overleve på egne indtægter.
Det er Sønderborg. Esbjerg og Midtjylland, der tidligere hed Karup. De vil henholdsvis modtage otte, 10 og 10 millioner kroner i årlig statslig hjælp fra 2025 til 2030.
Endelig skal den nye skat på flybilletter skaffe flere penge til en forhøjet ældre-check for danske pensionister….
(Indledningsfoto til artiklen:Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar