I år er det 50 år siden, at en af verdens mest kendte film – The Godfather – havde premiere. Med en uforglemmelig Marlon Brando i hovedrollen, som han helt fortjent vandt en Oscar for samme år. Filmen fik også en Oscar som årets bedste.
Måske er der ikke så mange, der husker gangster-filmens vigtigste omgivelser. Nemlig Godfathers oppulente hjem, hvor der både blev holdt fester, bestilt mord og udspillet familie tragedier.
Villaen var ikke ren kulisse i et Hollywood studie, men eksisterede virkeligt i New York bydelen Staten Island.
Det gør villaen faktisk stadig, for ellers ville Airbnb ikke kun tilbyde den til leje fra den 1. til den 31. august. Prisen er overkommelige 50 dollars pr. snude pr. nat.
Huset er bygget i 1930 og på 580 kvadratmeter. De er fordelt på bl.a. fem soveværelser, seks badeværelser, et stort køkken og en enorm dagligstue, der en Don værdig.
Stuen er fyldt med lædermøbler og beklædt med mørke træpaneler. Der er også en stor pejs og et endnu større tv, som f.eks. kan bruges til at vise de i alt tre Godfather og kalde de berømte skuespillere Marlon Brando, Al Pacino, James Caan, Diane Keaton og Robert Duvall frem fra hukommelsens mørke igen.
I dag er huset topmoderne indrettet med alt, hvad en Airbnb lejer kunne ønske sig. Haven blev også brugt i filmene, og dér er der måske flest ting at genkende med terrasse, swimmingpool osv.
Airbnb vil leje ud til fem personer, som kan deles om oplevelsen. Booking åbner online onsdag den 27. juli her. Held og lykke….
(Indledningsfoto: Airbnb)
Skriv et svar