
Mens de danske hoteller og restauranter kæmper for livet, set efterårs-ferien optimistisk ud for udlejere af sommerhuse.
De er mange steder helt udsolgt, fordi danskerne har valgt at holde denne uge i eget land. Dog ikke hjemme i stuen eller med besøg på deres bys lokale museer og biografer, men i stedet tager på landet og nyder regnvejret i en feriebolig.
Internationalt betragtet kunne det dog se ud, som om Danmark slet ikke klarer sig så dårligt. I hvert fald sådan teoretisk.
En ny analyse fra vores nationale turistbureau VisitDenmark afslører nemlig, at udenlandske turister fortsat opfatter Danmark som en attraktiv destination at besøge.
København er sågar gået frem på hitlisten over storbyer, som flere landes indbyggere gerne vil besøge i de næste seks måneder.
Naturligvis forudsat, at Corona risikoen er faldet, og den danske hovedstad ikke længere får røde lamper til at lyse hos de forskellige landes udenrigsministerier.
Hos svenskere og nordmænd ligger København på en førsteplads over storbyer, man bør besøge. Tidligere lå den danske hovedstad nummer fem i Sverige og på tredjepladsen i Norge, I Tyskland er København rykket fra en 12. til en syvendeplads.
Undersøgelsen fra VisitDenmark afslører også, at rejselysten generelt er faldet markant i Tyskland, Sverige og Norge i det seneste halve år, hvor Corona har raset.

Nørrebro i København er netop blevet kåret som en af verdens mest interessante ”neighbourhoods” af det internationale online medie TimeOut. (Foto: Giuseppe Liverino / Wonderful Copenhagen)
Under halvdelen – 47 procent – af tyskerne vil stadig gerne rejse udenlands. Det er mange flere end i Sverige med 39 procent og Norge med 34 procent.
De fleste af dem, der overvejer at rejse, er dog meget tilbageholdende med at booke ferien og hotellet. De vil se Corona udviklingen an og bestiller så i sidste øjeblik. Meget senere end normalt.
VisitDenmarks undersøgelse, der er foretaget i slutningen af august via 4.000 online interviews, viser også, at rejse-trends har ændret sig som følge af virus pandemien.
De traditionelle rejsemål i Sydeuropa er blevet mindre attraktive at rejse til under Corona. Det giver Danmark (en teoretisk) bedre position til at lokke turister til.
I øjeblikket ligger Danmark nummer ét i Norge, nummer to i Sverige og nummer seks i Tyskland, når det gælder foretrukne ferie-destinationer. Det kan dog hurtigt ændre sig, når nye rejse-restriktioner indføres i de enkelte lande.
For turister er god hygiejne og trygge rejsemål nu blevet de vigtigste argumenter for turister i Tyskland, Sverige og Norge. De tre lande er de tre største for dansk turisme.
Samtidig er bilen nu det mest populære transportmiddel at nå til Danmark i. Desuden er ferieformer med god plads, frisk luft og sikker afstand til andre blevet vigtige for udenlandske turister….
(Indledningsfoto til artiklen: Stephan Deutsch / Pixabay)
Skriv et svar