I kølvandet på de seneste ugers debat om Donald Trumps planer om at købe eller erobre Grønland er danskernes interesse for rejser til den store ø i nord braget i vejret.
Helt tydeligt har ordene fra den kommende amerikanske præsident åbnet syddanskeres øjne for Grønland.
Ifølge den store rejseportal momondo.dk er antallet af søgninger på flyrejser fra Danmark til Grønland nemlig steget med hele 154 procent siden december.
Forklaringer kan være flere:
Måske er der nogle syddanskere, som vil op og hjælpe grønlænderne mod amerikansk indtrængen.
Måske er der andre, som ønsker at besøge Grønland som turister, inden Stars and Stripes flag afløser Dannebrog i Nuuk og de andre arktiske byer.
Eller er det måske bare, at flere danskere end tidligere foretrækker at holde ferie i kølige omgivelser – coolcation – i stedet for Middelhavets lune strande.
Det bliver spændende at se, om Grønland ligefrem bliver et trendy hit som feriemål i de kommende måneder,
I hvert fald bliver det lettere end nogensinde at flyve fra danske lufthavne til Grønland:
Ud over Air Greenland, der allerede flyver mellem Syd- og Norddanmark, vil bl.a. SAS og et par rejsebureauer åbne direkte flyruter, når sommer-fartplanen åbner i slutningen af marts.
På den anden side får amerikanerne også nemmere adgang. Store United Airlines vil nemlig åbne en sommerrute mellem New York og Nuuk….
(Indledningsfoto til artiklen: Hector John Periquin / Unsplash)
Skriv et svar