Det grønlandske flyselskab er nu så hårdt ramt af Corona smitte og karantæne hos sit personale og passagerer, at Air Greenland har måttet tage ekstraordinære foranstaltninger i brug for at mestre situationen.
Således har Air Greenland stoppet al salg af flybilletter til både de indenrigs ruter og til flyvninger over Atlanten til og fra Danmark.
Billet-stoppet gælder i første omgang til og med den 16. januar, oplyser Air Greenland i en pressemeddelelse.
Undtaget er beflyvning af Qaanaaq og vigtige infrastruktur ruter, der betjenes af helikoptere. Det samme gælder for meget vigtige rejser som følge af f.eks. sygdom og dødsfald,
Det grønlandske online medie Sermitsiaq AG fortæller, at Air Greenland samtidig fået lov til at flyve uden stewarder og stewardesser i sine Dash 8 turboprop maskiner. Flyselskabet kan ganske enkelt ikke skaffe kabine-personale på grund af Corona.
Flyene må til gengæld kun fyldes halvt op med passagerer. 19 må rejse med, når der ikke er andet personale med ombord end piloterne….
(Indledningsfoto til artiklen: Algkalv / Wikimedia)
Skriv et svar