For første gang i 20 år får Danmark igen en direkte flyrute mellem København og en afrikansk lufthavn sud for Sahara.
Det sker i maj, når Ethiopian Airlines åbner en rute mellem den danske hovedstad og Addis Ababa i Ethiopien.
Den nye rute, som betjenes fem gange om ugen, bliver dog ikke non-stop. Undervejs mellem København og og den østafrikanske storby er der en kort mellemlanding i Wien.
Ambitiøse Ethiopian Airlines har udviklet sig til at være Afrikas største flyselskab med 143 fly. På den nye rute til København flyver man med en Boeing 787-9 Dreamliner med plads til 315 passagerer.
Ethiopians hjemmebase er Bole International lufthavnen i Addis Ababa, hvorfra man servicerer 20 destinationer i Europa og 68 på kryds og tværs af Afrika. Lufthavnen er derfor et vigtigt knudepunkt for luftfarten mellem nord og syd.
Ethiopian, der ligesom SAS er medlem af Star Alliance, er også en stor og vigtig spiller i luftfragt. Det gælder ikke mindst i transport af medicin og medicinsk udstyr. Til dét formål har flyselskabet bl.a. indrettet en særlig terminal på 54.000 kvm i Addis Ababas lufthavn.
For Københavns Lufthavn er den nye Ethiopian Airlines rute et vigtigt skridt i bestræbelserne på at vende tilbage til fordums styrke.
Netop de lange interkontinentale ruter har været Københavns arkilles-hæl efter Corona pandemien. Ruterne til USA er så nogenlunde på niveau igen, mens Asien stadig mangler en del. Det skyldes bl.a, at flyene må tage en stor omvej på grund af det lukkede luftrum over Rusland og Ukraine….
(Indledningsfoto til artiklen: Danielaregay / Wikimedia)
Skriv et svar