Tilbage i februar lancerede BWH Hotels – det tidligere Best Western – sit første Aiden hotel. Det skete i Herning og med et løfte om, at der snart ville komme mere nyt fra den front.
Løftet blev holdt, for BWH Hotels meddeler i dag, at den nye Aiden kæde udvides med syv hoteller i Sverige og Norge her til efteråret.
I 2024 kommer så to nye Aiden by Best Western hoteller i Danmark – nemlig på Lolland og i Odense.
Alle Aiden åbninger sker i samarbejde med den danske hotel-operatør CIC Hospitality. Her er ambitionerne store, så planerne lige nu går på omkring 30 Aiden hoteller i de kommende år.
Aiden hører til den moderne trend af hoteller, hvor digital selvbetjening og lave priser står i centrum. Hotellerne arbejder bl.a. med hologrammer til f.eks. digital check-in.
De fem nye Aiden hoteller i Sverige ligger i Stockholm Solna, Skavsta, Arlanda, Kista og i Stockholm City. De to norske er placeret i Trondheim og Evernes….
(Indledningsfoto til artiklen: Aiden hotel i Odense)
Skriv et svar