Der er heldigvis ikke kun triste nyheder at berette om krydstogt-branchen, der trods skrappe Corona krav til passagerer og besætning er blevet hårdt ramt af Omikron.
I de seneste par måneder er mange krydstogter blevet afbrudt på grund af smitte ombord. Andre rederier holder deres skibe i havn, indtil den seneste pandemi er overstået.
Derfor er det helt opmuntrende at få en nyhed om, at et nyt luksus-krydstogt-skib har været i vandet for første gang her i den forløbne weekend. Om mindre end 80 dage skal det nye Celebrity Beyond rejse ud på sit første krydstogt med passagererer.
Det sker fra Southampton i England den 27. april, hvorfra turen går til Bordeaux i Frankrig, Lissabon i Portugal samt Sevilla, Malaga, Barcelona og Palma de Mallorca i Spanien. Krydstogtet varer i 10 dage.
Senere i år krydser Celebrity Beyond rundt flere steder i Middelhavet til Italien, Frankrig og Grækenland, inden skibet sejler til Karibien til efterår og vinter.
Celebrity Beyond bygges på det kendte Chantiers de l’ Atlantique værft i franske Saint Nazaire. Skibet er 327 meter langt og har plads til maksimalt 3.260 passagerer.
Herfra sejlede det ud i Biscayen på sin første prøvesejlads med 50 teknikere og besætnings-medlemmer ombord – bl.a. skibets kvindelige kaptajn Kate McCue. Hun var bagefter fuld af lovord over nybygningen.
Beyond er det tredje af fire skibe i den nye Celebrity Edge familien. Det første er Celebrity Edge fra 2018 og derefter Celebrity Apex fra 2020. Det sidste bliver Celebrity Ascent, der skal stå færdig i begyndelsen af 2023.
Beyond er Celebrity flådens største skib med 17 dæk og 21 meter længere fra for til agter. Det skal også være rederiets mest luksuriøse. Celebrity er ellers allerede luksus-afdelingen i verdens største krydstogt-koncern Royal Caribbean International.
Det nye skib får bl.a. The Retreat der er et særligt område for højt-betalende suite gæster. De bor i to-etagers lejligheder med “uendelige” verandaer og store svimming pools.
Skibet har fået en ny Sunset Bar i flere niveauer bagerst. Der er kommet en udvidet taghave og den første Daniel Boulud restaurant til søs. Boulud har talrige restauranter i USA, hvor “Daniel” i New York har to Michelin stjerner.
Endnu mere opsigtsvækkende bliver Beyonds ”Magic Carpet” restaurant, der hænger ud fra skibet side som et stort tæppe med borde og stole på….
(Indledningsfoto til artiklen: Celebrity Cruises)
Skriv et svar