Danskerne behøver ikke længere frygte, at deres juleferie går i vasken. I hvert fald, hvis den skulle foregå i et fly fra SAS.
Mange husker sikkert med gru, da SAS piloterne strejkede i sommers og ødelagte ferien for hundred-tusinder af mennesker.
SAS fik en ny overenskomst på plads med sine piloter, men stod i de senere uger over for en ny udfordring – nemlig kabinepersonalet, der skulle have deres nye aftale på plads.
Uden de smilende ansigter hos de mennesker, som tidligere blev kaldt stewardesser og stewarder, kan SAS ikke flyve sine rutefly. Derfor var truslen reel for, at en ny strejke kunne ramme SAS her i den travle juletid.
Nu er en ny aftale kommet på plads for SAS’ kabine-ansatte i Norge. Deres danske og svenske kolleger skal først forhandle til foråret.
SAS oplyser, at den nye aftale stort set er en forlængelse af den eksisterende fra 2020. Den nye overenskomst løber frem til 2024 og skal formentlig være forbilledet, når de danske kabine-ansatte sætter sig til forhandlingsbordet med SAS om nogle måneder….
(Indledningsfoto til artiklen: SAS)
Skriv et svar