Selvom tiden siger Corona, og de fleste hoteller suger på labben på grund af manglende gæster, tager danskerne i Core Hospitality chancen.
I dag åbner den uafhængige hotel-operatør sit andet Moxy livsstils-hotel i den norske by Bergen. Det første ligger i Københavns sydhavns-kvarter og har været en solid succes.
Moxy hører egentlig til den globale Marriott koncern, men håndteres i Danmark og Norge af Core Hospitality. Et tredje Moxy er således på vej i norske Tromsø.
Moxy er Marriotts hoteller til unge og unge af sind. Indretningen er farverig og moderne, og hotellerne indeholder selvfølgelig, hvad digitalt erfarne mennesker forventer.
Hver af de 199 værelser er indrettet af designere. Sengen er af høj kvalitet, og i fodenden hænger et stort farve-tv på 55 tommer på væggen. Der er hurtigt internet og Chromecast.
Moxy Bergen er placeret i Solheimsviken. Det er en kombineret erhvervspark og vidensklynge af finans- og tech-virksomheder. Udsigten er flot over fjorden.
Core Hospitality voksede i sin tid ud af Zleep Hotels kæden og råder nu over en række egne hoteller fra forskellige varemærker.
Ud over de to Moxy by Marriott er det Best Western Plus i Kastrup. Core er også på vej med et Residence Inn hotel i Københavns nordhavn….
(Indledningsfoto til artiklen: Core Hospitality)
Skriv et svar