Fra årsskiftet får Odense sit foreløbig eneste internationale hotel, når Comwell H.C Andersen bliver en del af den store Wyndham Hotels & Resorts kæde.
H.C Andersen følger dermed i hælene på flere andre Comwell hoteller i København og Aarhus. Alle er medlem af Dolce by Wyndham brandet.
Wyndham koncernen rykkede for første gang ind i Skandinavien i 2019, da den indgik en eksklusiv aftale med den danske Comwell hotelkæde.
Wyndham omfatter godt 9.000 hoteller og 800.000 værelser i 95 lande. Comwell kan booke værelser og møder gennem Wyndhams systemer, og gæsterne har adgang til den globale koncerns loyalitets-program.
Comwell har i snart to år stået for driften af H.C. Andersen hotellet og af kongres-faciliteterne i Odense Koncerthus og ODEON.
Hotellet blev opført i 1979 midt i Odenses historiske H.C. Andersen kvarter. Der er 157 værelser, restaurant samt møde-faciliteter.
Comwell kæden omfatter 15 hoteller i Danmark, et i Sverige samt ODEON i Odense og Centralværkstedet i Aarhus….
(Indledningsfoto til artiklen: Comwell)
Skriv et svar