32 havne i otte lande inklusive Danmark vil gøre Østersøen til den grønneste og mest miljørigtige krydstogt farvand i verden.
Det sker gennem det fælles initiativ Cruise Baltic, der skal være med til at give vores del af verden et comeback for ferier på søen efter mere end et år med nedlukninger på grund af Corona.
Bæredygtighed og mindre forurening ventes at komme helt frem i rampelyset, når krydstogterne igen vender tilbage for alvor i løbet af de kommende måneder.
De mange havne og destinationer omkring Østersøen vil stå parat med ikke kun pæne hensigter, men med reelle initiativer, som forbedrer luft og vand i regionen.
Cruise Baltic satte sine ambitiøse mål for et par år siden. Corona perioden i 2020 og første halvår har været brugt til at realisere de første projekter.
Investeringer i landstrøm og støjmålinger er gået i gang:
Efter pioneren Kristiansand i Norge følger bl.a. København og Aarhus efter med el-installationer i deres havne, så krydstogtskibe kan tanke landstrøm, mens de ligger til kajs. Derved kan skibene slukke deres motorer, som ikke længere oser, forurener og støjer i tomgang.
Også havnene i Stockholm, Helsinki og Rostock-Warnemünde har eller er i gang med at bygge moderne landstrøm til deres krydstogtskibe.
Ifølge Cruise Baltic har Østersøen allerede nu de strengeste miljø-regler i verden. Medlemmerne af alliancen vil imidlertid gå et stort skridt videre imod en grøn fremtid.
Inden 2025 skal Østersøen ganske enkelt være den mest bæredygtige region for krydstogter på denne klode, har Cruise Baltic skrevet i et manifest.
Andre initiativer er f.eks, at havnen i Tallinn i xxxx har udviklet et tiltag, der skal sænke støjgenerne fra de store skibe.
København har samtidig præsenteret ideer til en bedre styring sig af de store grupper af turister, der kommer, hver gang et krydstogtskib lægger til. I København er det typisk over 300 om året.
Den danske hovedstad vil f.eks. forsøge at lede de sejlende gæster til mindre turistede dele af byen, Både fordi der er spændende ting at se dér – og for at undgå kødannelser ved de velkendte attraktioner. Det skal bl.a. ske ved hjælp af offentlige trafikmidler.
Chef for Cruise Baltic er danskeren Claus Bødker, der også er direkte for CruiseCopenhagen under hovedstadens turistbureau Wonderful Copenhagen.
Han og København som helhed får desværre ikke mange krydstogtskibe at se i år. Regeringens rejse-lempelser omfatter nemlig ikke denne del af turist-industrien, der ellers plejer at lægge et milliard-beløb i kroner i hovedstaden hvert år.
De danske regler foreskriver nemlig fortsat, at krydstogtskibe kun må have færdig-vaccinerede passagerer og besætnings-medlemmer ombord, hvis de skal anløbe en dansk havn.
Det betyder i praksis, at de relativt få skibe, der er i aktivitet i Østersøen lige nu, sejler uden om Danmark. I stedet anløber de havne i Sverige og Nordtyskland….
(Indledningsfoto til artiklen: Mogens Bech / Wonderful Copenhagen)
Skriv et svar