Det er langt fra alle europæiske lande, der kaster rejse-restriktionerne bort og kaster sig ud i en verden som i Danmark, hvor folk ikke længere tror, at Corona eksisterer.
Nogle lande går mere forsigtigt frem. Det er f.eks. vores naboer i Tyskland, der besluttede i fredags at lempe Corona-reglerne trinvis – og med mulige undtagelser i de enkelte delstater.
Nok et skridt sydpå, og der indføres igen stramninger.
Det er i Østrig, hvor det fra på onsdag atter skal være påbudt at bære FPP2 mundbind indendørs i butikker, restauranter, museer osv. Udendørs slipper man for at have dem på, skriver det østrigske nyhedsbureau APA.
Det er kun to uger siden, at maskerne faldt i Østrig. Derefter var det kun fortsat nødvendigt fortsat at bære dem i sygehuse, offentlige transportmidler som busser og tog samt i kunde-områderne i livsvigtige butikker som f.eks. apoteker.
Nu har det så vist sig, at lempelserne kom for tidligt. Antallet af Corona infektioner stiger stærkt og ventes i denne og næste uge at nå over 50.000 om dagen. Østrig har knap ni millioner indbyggere.
Med hensyn til indrejse ser Østrig dog ikke ud til at ændre sine nuværende regler
Danskere slipper for karantæne, hvis de har mindst to Corona vacciner, har overstået en smitte i de seneste seks måneder eller har med negativ PCR-test med i bagagen, der er højst 72 timer gammel. Børn under 12 år er undtaget fra disse regler.
(Indledningsfoto til artiklen: Florian Glawogger / Unsplash)
Skriv et svar