Nu er det ikke længere kun Københavns Lufthavn, der kan prale af at være et fuldgyldigt medlem af netværket hos Tysklands store Lufthansa Group.
Med åbningen af Austrian Airlines’ nye rute mellem Billund og Wien i dag har også Danmarks næststørste lufthavn direkte flyforbindelser til Lufthansa fem vigtigste netværks-lufthavne – Frankfurt, München, Wien, Bruxelles og Zürich.
Den tætte forbindelse mellem Billund Lufthavn og Lufthansa Group er især vigtig for forretnings-rejsende og rejsebureauer.
De har nu mange flere muligheder for at finde hurtige forbindelser ud i verden via den tyske gigants flyselskaber Lufthansa, Swiss, Austrian Airlines og Brussels Airlines.
Austrian Airlines vil fremover flyve tre gange om ugen mellem Billund og Wien. Sidstnævnte er et vigtigt knudepunkt for både lufttrafik i alpe-regionen og til Østeuropa.
Med den nye rute til Wien er Billund Lufthavn nået op på flyforbindelser til 250 destinationer i verden….
(Indledningsfoto til artiklen: Billund Lufthavn)
Skriv et svar