Den internationale organisation for flytrafik – IATA – har udsendt en ny prognose, der afslører, at i år 2037 vil 8,2 milliarder mennesker sætte sig i et passagerfly mindst én gang om året.
Det er knap dobbelt så mange som i år med 4,2 milliarder flygæster. Den største stigning i passagerer kommer fra Kina, og den største andel af nye flygæster kommer fra Kina, der allerede om fem-seks år vil overhale USA som landet, hvis indbyggere er mest på vingerne.
I øjeblikket regner IATA med en årlig stigning på 3,5 pct. i antallet af flypassagerer. Det lyder ikke voldsomt, men vil over en periode på 20 år føre til en fordobling.
Ifølge IATA er der flere gode grunde til den voldsomt stigende interesse for flyrejser:
Den ene er selvfølgelig de lavere billetpriser og mange nye ruter, som har lokket millioner af nye passagerer op i flyene.
Den anden er, at Asien er ved at overtage positionen som verdens vigtigste luftfart regioner fra Nordamerika og Vesteuropa.
Over halvdelen af de 4,2 milliarder nye passagerer i de næste 20 år vil komme fra lande i Asien og Stillehavs-området.
Kina vil bidrage med én milliard alene. Fra USA kommer 481 millioner flere passagerer. Indien sender 414 flere på vingerne, Indonesien 282 mio. og Thailand 116 millioner ekstra om året.
Disse tal vil også skabe ændringer i toplisten over verdens mest forfløjne lande:
Som nævnt vil Kina overtage den globale førsteplads fra USA allerede hen mod midten af 2020’erne. Til den tid vil Indien også have erobret tredjepladsen fra England.
Senest i 2030 vil Indonesien hoppe fra sin øjeblikkelige 10. plads til at være nummer 4 i verden med flypassagerer. Thailand vil være nummer 10 og skubbe Italien helt ud af Top-10.
IATA advarer dog samtidig om, at udviklingen i den civile luftfart kan blive helt anderledes, end prognoserne forudser.
Politiske indgreb som følge af f.eks. forurening kan sagtens lægge en dæmper på rejselysten. Det samme kan de efterhånden kroniske flaskehalse i luftfartens infrastruktur, der allerede i år har ført til mange forsinkelser af afgange.
Mange lufthavne og systemer til styring af flyene i luften kan slet ikke håndtere den forventede passager stigning – spår IATA.
Sommerens strejker, sygdom og underbemanding i Eurocontrol, hvis flyledere styrer trafikken over Europa, viste, hvor følsom infrastrukturen er over for selv små huller.
Hvis ikke regeringer på tværs af landene sætter sig sammen og bliver enige om at finansiere bedre og mere effektive strukturer, vil vi opleve kaos på himlen allerede om få år.
En lige så stor udfordring er forurening og miljøbelastning, hvor flytrafikken må tage sin andel af skylden, vurderer IATA.
Lige nu har fly- og luftfarts-industrierne forpligtet sig til den såkaldte Kyoto protokol. Den foreskriver, at CO2 udledningen skal halveres frem til 2050 – sammenlignet med niveauet fra 2005.
Med den voldsomme vækst i passagertallet er det et stort spørgsmål, om disse mål kan holdes. Der skal bruges langt flere fly, som skal være på vingerne nærmest hele tiden for at kunne imødekomme efterspørgslen.
Store flyfabrikker som Boeing og Airbus har lanceret passagerfly, der bruger 10 til 15 pct. mindre brændstof end ældre maskiner. Men de er kun ét skridt i den rigtige retning.
Flere flyfabrikker pusler med elektriske fly eller hybride motor-løsninger, sådan som vi også kender fra moderne personbiler.
Spørgsmålet er, om nye og mere effektive batteri-typer kan blive klar hurtigt nok – og om flyfabrikanterne kan fremstille tilstrækkeligt mange maskiner, der er store nok – inden Kyoto protokollens deadline nærmer sig….
Skriv et svar