Selvom den danske rejsebranche bobler af glæde for tiden, fordi rejse-restriktionerne til de fleste europæiske lande vælter senest den 26. juni, advarer branche-eksperter om, at verden ikke når at blive normal igen i år.
Kun én procent af de eksperter, som FN’s turist-organisation UNWTO har talt med i maj, regner med, at rejse-industrien når at vende tilbage som før Corona i 2021.
Halvdelen – 49 procent – frygter, at det først vil ske i 2024 eller senere. Hver syvende – 14 procent – håber på et comeback i 2022.
Ifølge United Nations World Tourism Organization var international turist rejser nede med 83 procent i første kvartal af i år, når man sammenligner med samme periode for et år siden.
Rejse-restriktioner og grænse-lukninger kostede verden omkring 1, 3 billlioner danske kroner i 2020. Det svarer til 1,3 million millioner kroner. Ikke underligt, at 2020 kaldes det værste år i turismens historie.
Corona vaccinationer i mange lande giver forhåbninger om en optur i sommer. For danskere vil den dog primært være for rejser inden for EU, mens udsigterne stadig ser triste ud for USA, Afrika, Sydamerika og Asien.
UNWTO regner med, at turist-branchen vil mærke en markant fremgang fra tredje kvartal. Det siger 16 procent af medlemmerne i organisationens ekspert-panel. 22 procent siger, det vil ske i fjerde kvartal, mens 60 procent først mener, opturen kan mærkes næste år.
Men igen her er der kun tale om en fremgang – ikke en tilbagekomst til tiderne før Corona….
(Indledningsfoto til artiklen: Michel Stockman / Unsplash)
Skriv et svar