Cykelturisme er i rivende udvikling i mange lande.
Ikke kun i geografisk flade lande som Danmark og Holland, men også i mere kuperede områder.
Det skyldes selvfølgelig, at elcykler er blevet udbredte, og de kan jo hjælpe med lidt ekstra kræfter, når de går opad, eller der er modvind.
Mange ferie-cyklister kører rundt med en pæn opbakning, der f.eks. kan omfatte et lille telt og en stor rygsæk med ekstra tøj, lidt mad osv.
Det er dog sjældent, at man ser elcykler med en campingvogn spændt bagpå. Det kunne da ellers være oplagt, selvom vognen nok ikke må være for stor og for tung.
Tyske Fahrrad-Campen har udviklet den smarte i:woody cykel-campingvogn. Den kan ikke kun købes, men også lejes flere steder syd for grænsen.
Desuden tilbyder de to opfindere bag i:woody – Erich Zeller og Naid Deliu – at kunder kan bygge deres egen cykel-campingvogn via forskellige workshops.
Den vandtætte i:woody er fremstillet af vandtæt krydsfiner. Den måler 208 centimeter i længden, 84 centimeter i bredden og 155 centimeter i højden.
Vægten ligger på mellem 64 og 72 kilo, afhængig af indretning og udstyr. Det kan kunden nemlig selv bestemme.
Indendørs er der som standard en bænk og en sofa, der kan bruges som seng. Sidstnævnte har en syv centimeter tyk skum-madras og er pakket i bomuld.
Dertil kommer et skab under sengen på 360 liter, en gasovn med et enkelt blus, LED-belysning, en aflåselig dør og et stort plexiglas-vindue i den ene ende.
I:woody kan desuden leveres med batteri i flere størrelse, ligesom den lille campingvogn naturligvis også kan sluttes til en stikkontakt.
Nyhede kører på 20 tommers aluminium-fælge med Schwalbe Super Moto 20×4 tommers dæk påmonteret.
På bagenden sidder to store LED-lys, så cyklist og vogn også er tydelig for andre trafikanter i mørke og regnvejr.
I:wooody er også forsynet med en parkerings-bremse og fire justerbare alu-fødder, som kan bruges til at holde vognen stå vandret og solidt på jorden. Et lille waterpas ved døren hjælper med at finde det vandrette punkt.
Fahrrad-Campen sælger i:woody til priser fra 5.900 euro eller ca. danske kroner.
Som ekstra-udstyr kan man f.eks. købe solpaneler til taget, et ekstra vindue i den ene side, en Boxio køkkenvask, et kompost-toilet eller en udvendig ekstra bagage-boks.
Men well – en elcykel er nok nødvendig som trækdyr for den smarte i:woody. Ren pedalkraft er nok for hårdt. Måske dur en knallert også….
Skriv et svar