Hvis der er én virksomhed i verden, som må ærgre sig over snart to års Covid-19 pandemi, må det være det mexikanske bryggeri Corona.
Inden virussen ramte verden, var den lyse Corona øl en trendy drikkevare. Ikke mindst hos de unge på cafeer og barer, mens øllen aldrig slog an på traditionelle værtshuse.
Mexicos største bryggeri har selvfølgelig oplevet svare tider og især på de vigtige eksport-markeder. Det er aldrig sjovt at hedde det samme som noget, alle folk frygter og hader.
Ikke desto mindre har Corona forsøgt at redde, hvad reddes kan. Det sker bl.a. ved at relancere Corona som et klimarigtigt mærke med 100 procent naturlige ingredienser i øllen- og som et symbol for dejlige solferier i grønne omgivelser.
Som led i den nye markedsføring har Corona bryggeriet købt sin egen paradis-ø ud for Colombias kyst i Sydamerika.
Øen skal huse gæster, der oplever en all-inclusive ferie-uge bygget op omkring bæredygtig mad, drikke og levevis.
Samtidig vil gæsterne opleve, hvad alle nordlændinge som os længes efter – afslappede strande, rent og smukt blåt vand. Desuden vil alle madvarer være økologisk og dyrket lokalt.
Gæsterne bor I egne bungalows og er inviteret til at deltage i f.eks. yoga klasser, stjerne-kig om natten, guidede meditationer og kurser i dykning. De kan også besøge der bondegårde og plantager, hvor deres fødevarer kommer fra.
Desværre bliver det svært at sikre sig et ophold på Corona Island. Man kommer kun med, hvis man deltager i og vinder i en af flere konkurrencer.
I første omgang kan kun indbyggere fra Argentina, Canada, Brasilien, Paraguay, Guatemala, Colombia, Ecuador, Sydafrika og den Dominikanske Republik deltage.
Folk fra andre dele af verden kan deltage i en online auktion, hvor man byder på et ophold for ni personer på paradis-øen. Hvordan man kommer dertil med fly, skal man selv ordne.
Overskuddet fra auktionen går ubeskåret til natur-organisationen Oceanic Global. Regn med, at auktionen kommer op på mindst 50.000 dollars….
(Indledningsfoto til artiklen: Stokpic / Pixabay)
Skriv et svar