Nu behøver man ikke længere nøjes med at kigge på billeder i brochurer, se på videoer via internet eller læse anmeldelser, når man vil få en god fornemmelse af oplevelserne på et krydstogt.
Som det første krydstogt-rederi i verden har amerikanske Celebrity Cruises nemlig kastet sig ud i fremtidens internet – metaverse.
Metaverse er det meget omtalte og meget dyre projekt, som Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg har kastet sig ud i. Fremtidens internet bliver en kombination af en virtuel og en virkelig verden.
Mange kendte mode- og sports-mærker har allerede købt plads i metaverse, men netop rejser og krydstogter må være helt oplagte, fordi de formidler drømme og oplevelser.
Celebrity Cruises, der råder over 15 krydstogt-skibe, har valgt sit nyeste ”Celebrity Beyond” til at repræsentere rederiet i metaverse.
Teknologien har Celebrity udviklet i samarbejde med Surreal Events. Det nye Wonderverse projekt gør det ikke kun muligt at bevæge sig virtuelt rundt på det nye krydstogtskib.
Man kan også ”snakke” med kaptajnen Kate McCue eller kigge på nogle af de destinationer, som skibet anløber undervejs. Det er bl.a. Santorini i Grækenland, Tokyo og Alaska.
Inden man stiger ombord på det virtuelle ”Celebrity Beyond”, skal man via sin pc eller smartphone lave en avatar, der bliver ens ”person” ombord
Den minder en del om de figurer, som man også ser i den nye film-bestseller ”Avatar – The Way of Water” i biograferne lige nu.
Derefter kan man via skærmen gå på opdagelse på det store skib og tjekke, hvad det byder på af restauranter, pools, underholdning og særlige Celebrity kendetegn som Martini baren.
Undervejs på den virtuelle rundtur på skibet og i flere af havnebyerne , kan rederiet selvfølgelig ikke lade være at lægge nogle ”påskeæg.” Det er f.eks. særligt gode tilbud på krydstogt-rejser.
”Celebrity Beyond” er det tredje skib i den nye Edge-klasse. Det har plads til maksimalt 3.937 passagerer, der bl.a. kan se frem til disse tre attraktioner ombord:
”Magic Carpet” er en orange, frit-svævende platform, der bevæger sig langsomt op og ned ad siden på skibet. ”Tæppets” indhold skifter, alt efter hvilket dæk det stopper ud for. Fornemmelsen skal være, at man flyver, mens man sejler.
”Grand Plaza” er skibets naturlige samlingspunkt med butikker, cafeer og Martini bar. Her optræder bartendere med tricks og artisterier, som man ellers kun har set i den legendariske film ”Cocktail.”
Endelig er der ”The Resort Deck”, der bl.a. byder på en udendørs have på toppen af skibet. Her er der også restaurant, pools og barCelebrity Cruises har indrettet sin Wonderverse oplevelse på webben via følgende link….
(Indledningsfoto til artiklen: Celebrity Cruises)
Skriv et svar