Det var kun i en kort periode – fra midten af oktober- at fly-passagerer havde lov til at smide mundbindet, når de rejste inden for Skandinavien og på indenrigs ruter i de nordiske lande.
Fra i dag har Norwegian genindført krav om maske på alle sine flyvninger. SAS gør det samme fra mandag morgen.
Kravet vender tilbage, fordi myndighederne i Danmark og Norge de seneste dage har indført regler om brug af mundbind i al offentlig transport.
Genindførelsen kan næppe være det store problem for flyrejsende:
De skulle i forvejen have maske på, mens de bevægede sig rundt i lufthavnene før og efter flyveturen. Desuden har mundbind været påbudt hele tiden, når man rejste uden for Skandinavien….
(Indledningsfoto til artiklen: SAS)
Skriv et svar