Folk, der kører med Københavns s-toge, vil vide, at passagerer her under Corona pandemien, bliver opfordret til at åbne togdørene med deres albue i stedet for deres fingre.
Det samme kan nu også være på vej i rutefly. I hvert fald prøvekører det store japanske flyselskab All Nippon Airways (ANA) en ny løsning, hvor adgangen til flyenes toiletter sker med armen – ikke med hånden.
Forklaringen er selvfølgelig, at netop toiletterne ofte mistænkes for at være det svage punkt i et passagerflys hygiejne.
Toiletterne er små, og alle, der har prøvet at flyve på langdistancerne, kender til, hvordan toiletpapir, håndvaske vand, urin, menstruations-bind osv hurtigt flyder rundt på gulvet eller forstopper selv kummen.
Derfor kan netop dørhåndtag til toiletterne være en oplagt smittekilde for Corona virus og mange andre former for bakterier og smittekim.
Ifølge ANA har en aktuel rundspørge blandt japanske flypassagerer vist, at et stort flertal er bekymret for virus infektioner, når de sætter sig i en flystol eller bruger flyets toiletter.
Selvom der fortsat er uenighed om, hvor længe Corona virusser kan overleve på en hård overflade, betragtes dørklinker og gelændere til de steder, man helst ikke skal røre for meget ved uden handsker på.
De bliver nemlig brugt af mange mennesker hver dag. Af samme grund er de to steder blandt de oftest rengjorte og desinficerede i lufthavne.
De nye døråbnere prøvekøres i øjeblikket i Tokyos store Haneda lufthavn. Fungerer de godt, overvejer ANA at installere dem i sine passagerfly….
(Indledningsfoto til artiklen:Gustavo Fring / Pexels)
Skriv et svar