Hvis man befinder sig i et dansk feriehus-område her i påsken, er der store chancer for at høre flere tyske end danske ord og dialekter.
Danskere og tyskere strømmer nemlig til de danske sommerhus-områder i et antal, som aldrig er set før.
Ifølge Danmarks Statistik var der i slutningen af januar booket 63.500 hus-uger i påsken. Det er det største antal nogensinde, og i de mellemliggende par måneder er tallet uden tvivl vokset yderligere.
51.300 af de 63.500 hus-uger i marts og april er lejet af tyskere, hvilket er 3.200 flere end sidste år. Danskerne står for de 9.300 uger. En stigning på 10 procent i forhold til tiden før Corona.
Til gengæld ser hollænderne ud til at blive væk. Deres booking-tal er både lavere end sidste år og i forhold til før pandemien.
De fleste danskere har booket sommerhus i selve påske-ugen, der blev indledt i lørdags den 23. marts. Udlejningen topper skærtorsdag og langfredag.
Tyskerne spreder til gengæld deres besøg over en længere periode. De begyndte lørdag den 16. marts og holder et højt niveau helt frem til lørdag den 6. april.
Forklaringen er formentlig, at påskeferien holdes på forskellige tidspunkter i de tyske delstater, vurderer Danmarks Statistik….
(Indledningsfoto til artiklen: Palle Skov / Home)
Skriv et svar