Mens Danmark, Norge og Sverige havde en truende pilotstrejke hos SAS hængende på himlen, var det flymekanikerne, som raslede med sablerne og skruetrækkere hos Air Greenland.
En strejke og efterfølgende lock-out ville have betydet, at alle afgange mellem København og Kangerlussuaq fra den 9. april ville blive aflyst og flyvninger internt i Grønland to dage efter.
Med andre ord ville påsken være smadret for store dele af det grønlandske samfund, der er meget mere afhængig af lufttrafik end det syddanske.
Med bistand fra Forligs-institutionen i København er det imidlertid i går lørdag lykkes at enes om en ny overensomkomst mellem Dansk Metal og Air Greenland for selskabets flymekanikere.
(Indledningsfoto til artiklen: Ehrenberg Kommunikation / Wikimedia)
Skriv et svar