I dag, mandag den 14. juni, tager Air France igen fat i sin populære flyrute mellem Billund Lufthavn og Charles de Gaulle i Paris.
Ruten har stået i standby på grund af Corona, men havde egentlig 10-års jubilæum i marts. Fra denne uge fejres den runde dag med to ugentlige afgange, der øges til otte fra uge 27.
Franske Air France og hollandske KLM hører langt hen ad vejen under samme paraply. Det betyder en god koordination mellem ruterne.
Rejsende fra Billund Lufthavn kan f.eks. flyve afsted med Air France til Paris og herfra ud i verden. Hjemturen går så med KLM over Amsterdam til Billund.
Alt i alt vil man kunne flyve fra Billund til over 540 destinationer med kun ét stop….
(Indledningsfoto til artiklen: B1-foto / Pixabay)
Skriv et svar