
Det kan godt være, at Tyrkiet er et dejligt og billigt land at holde ferie i. De lave priser kan dog også indebære risici – i nogle tilfælde sågar livsfare.
Flere lande er således begyndt at advare deres borgere mod hjemmebrændt sprut, der tilbydes til små penge i flere regioner af Tyrkiet. Også i de store turist-centre som f.eks. Istanbul.
Det danske Udenrigsministerium gør også opmærksom på farerne på sin hjemmeside, men er f.eks. ikke lige så klar i spyttet som den tyske regering.
På hjemmesiden for Tysklands ”Auswärtiges Amt” står der direkte: ”Drik aldrig alkohol, der bliver tilbudt uden for officielle butikker, restauranter og barer – f.eks. ved vejsiden eller i små boder. Det kan være forbundet med livsfare.”
Skulle man være faldet i og har mærket de første symptomer på metanol-forgiftning, bør man gå i lægebehandling med det samme eller opsøge det nærmeste hospital, råder det tyske udenrigs-ministerium.
Forgiftnings-symptomer er f.eks. syns-forstyrrelser, svimmelhed, føle sig dårlig, opkast eller muskel-kramper.
Faren kommer fra kemikalien metanol – også kaldet træsprit. Den er meget billigere end original alkohol og ofte ses anvendt i f.eks. frostvæske til biler.
Metanol er farveløs og uden egen lugt. Derfor er den svær at opdage, når den f.eks. blandes i snaps, vodka eller cocktails.

(Foto: Charlotte Harrison / Unsplash)
Allerede fortæring af små mængder metanol kan være sundhedsfarlig, fordi kemikalien omdannes til formaldehyd og myresyre i den menneskelige krop.
Formaldehyd angriber menneskets nerver og især øjnene. Allerede få gram kan føre til blindhed, oplyser den tyske avis.
På sygehuse behandles denne type sprut-forgiftninger for det meste med en omgang ”blodvask” – dialyse – eller ved at indsprøjte andre former for alkohol, der kan neutralisere metanol.
Som sådan er hjemmebrændt sprut ikke noget nyt i Tyrkiet. Der har også været flere tilfælde af turister, som er døde af at drikke det.
På det seneste er fænomenet imidlertid blevet mere udbredt, skriver den store tyske avis ”Bild.” Af den grund udsender Udenrigsministeriet i Berlin en direkte advarsel til Tyrkiet-rejsende.
I Danmark skriver Udenrigsministeriet på sin hjemmeside om Tyrkiet, at ”man skal undgå drikke alkohol, som man mistænker for at være hjemmebrygget.”
”Der er risiko for, at drikkevarerne kan indeholde det giftige stof metanol (træsprit). Man kan blive alvorligt syg eller i værste fald miste livet.”
Desuden opfordrer det danske Udenrigsministeriet l, at man altid bør købe sine mad- og drikkevarer selv i det tyrkiske natteliv.
Man skal også hele tiden holde tingene under opsyn. Der er nemlig risiko, at der bliver tilsat bedøvende stoffer, og at man efterfølgende bliver udsat for tyveri og/eller overgreb….
(Indledningsfoto til artiklen: Karolina Grabowska / Unsplash+)
Skriv et svar