Titusinder af danskere tager hvert år til London for at shoppe. At ose i og vise sit kreditkort til kassedamen i en trendy ” high street” butik er næsten vigtigere end at drikke pints på en britisk pub, køre i ægte London taxa, drikke Five O’Clock Tea på et fint hotel eller besøge byens mange interessante museer.
Men hvem er så ”in” og ”yt” i Englands kendte butikskæder for tiden. Dem, som briterne karakteriserer som ”high street”, fordi de ligger på hovedgader eller i gode shopping centre?
Det har det engelske medie ”Which!” fundet ud af efter en rundspørge blandt 7.700 mennesker. ”Which!” svarer til danske ”Tænk” fra Forbrugerrådet.
Undersøgelsen kan fint bruges som barometer for turister, fordi ”Which!” bl.a. har spurgt på kunde-tilfredshed, kvalitet, service og priser.
Måske lidt overraskende er det ikke de store internationale mærkevare-kæder, der placerer sig i toppen af briternes hitliste. Det gør til gengæld Richer Sounds kæden, der kan minde om de danske Power eller Elgiganten. Også i de varer, der bliver solgt.
Briternes næstbedste butikskæde hedder det samme som et landområde i Tolkiens ”Ringenes Herre”. Rohan sælger dog ikke myter, men solidt outdoor tøj til kvinder og mænd. På tredjepladsen kommer så det legendariske stormagasin John Lewis.
I den helt anden ende har det store kiosk- og bogkæde WHSmith nu figureret på sidstepladsen ni år i træk. WHSmith har ellers butikker nok til at gøre folk glade. Kæden har omkring 1.300 adresser, hvoraf de godt 600 er ”high street.” Resten er på togstationer, i lufthavne osv.
Næsten lige så dårlige karakterer får byggemarked kæden Homebase, sportstøj-kæden Sports Direct og tøjbutikkerne River Island…
.
Skriv et svar