En passager på et Royal Caribbean krydstogtskib har fået livsvarig karantæne, fordi hun kravlede over rælingen foran sin kabines balkon for at posere på et foto.
En anden passager på krydstogtskibet ”Allure of the Seas” tog et billede af den dristige dame, da hun hang ud fra balkonen i badedragt og rapporterede episoden til kaptajnen.
”Jeg viste billedet til skibets concierge, som fik en kopi af billedet. Besætningen kunne derefter let finde frem til kabine-nummeret, selvom kvinden så lille ud, sådan som hun hang ud fra det store skibs side,” forklarer den årvågne passager til den engelske avis ”The Sun”.
Ledelsen på krydstogtskibet tog straks kontakt til kvinden, der heldigvis ikke havde taget skade af hendes stuntman agtige optræden.
Hun blev dog fjernet fra ”Allure of the Seas” i næste havn, der i dette tilfælde var Falmouth på Jamaica.
Efterfølgende har Royal Caribbean Cruise Line ekskluderet kvinden på livstid fra at rejse med rederiet.
Det sker ikke kun som straf til den fotogene kvinde, men også for at undgå at andre passagerer finder på tilsvarende action stunts.
Som andre dele af rejsebranchen oplever krydstogt-redierne nemlig i stigende grad, at mennesker tager voldsomme risici for at tage den perfekte selfie. Den bliver så uploadet til Instagram eller Facebook, hvor den belønnes med tusinder af likes og delinger.
Hvert år dør adskillige turister af deres Instagram-feber, når de f.eks. læner sig ud af vinduerne på et kørende tog eller går helt ud til kanten på klippe-afsatser.
Dødsfald er også rapporteret fra krydstogt-skibe: I august blev en 37-årig australier dræbt, da han faldt overbord på et andet Royal Caribbean skib nær Virgin Islands….
allure I havn
skibssside
Skriv et svar