Alle rejse-portaler og guide-sider, der optager brugeres vurderinger af hoteller, restauranter, flyselskaber osv, kender problemet med falske anmeldelser.
Hvor store udfordringerne er, afslører Tripadvisor i sin netop offentliggjorte ”2023 Review Transparency Report”.
Den store international rejseportal måtte således sidste år slette over 1,3 million falske anmeldelser.
I de fleste tilfælde – 72 procent – nåede Tripadvisors intelligente computer-filtre at fange de falske indlæg, inden de nåede at blive offentliggjort.
Ifølge Tripadvisor er problemet med forsøg på at placere urigtige anmeldelser stigende. Sidste år udgjorde således 4,4 procent af alle indsendte anmeldelser.
Mange har mistænkt hoteller og restauranter for at betale særlige bureauer for at lægge de falske anmeldelser ind, så ingen opdager svindelen.
Den metode synes dog ikke at vær helt udbredt som frygtet: Kun godt 24.500 af de falske anmeldelser, som Tripadvisor fangede i 2022, kunne henføres til betalte indlæg.
Halvdelen af dem kom i øvrigt fra seks lande – nemlig USA, Rusland, Tyrkiet, Italien, Indien og Vietnam.
Tripadvisor betragter en anmeldelse som falsk, hvis skribenten ”har et personligt forhold til det vurderede objekt eller slet ikke har besøgt det pågældende sted.”
Derudover har rejseportalen også fjernet anmeldelser af andre grunde. Det er f.eks. dårligt eller fornærmende sprog, irrelevante kommentarer, for mange gentagelser i teksten eller af forskellige tekniske årsager….
(Indledningsfoto til artiklen: Jeshoots / Unsplash)
Skriv et svar