Det er en gammelkendt sandhed, at man skal tage online bedømmelser af rejser og hoteller med et gran salt. Især, hvis man henter dem på de internationale rejseportaler.
Mange af dem kan være betalt af f.eks. hotellerne, mens andre er overdrevent negative med klager over selv småting eller med ros helt oppe i skyerne, som man svært kan genkende fra virkeligheden.
Hvor slem situationen kan være, illustreres nu af tal fra den store rejseportal TripAdvisor. Her har man slette mindst én million fake anmeldelser i det seneste år.
I den periode modtog TripAdvisor godt 26 millioner anmeldelser. 59 millioner, hvis man medregner kommentarer. Af dem udgjorde de falske godt 3,6 procent., oplyser portalen i i sin netop offentliggjorte ”2021 Review Transparency Report.”
Heldigvis bliver de fleste falske anmeldelser opdaget af TripAdvisors filtre med kunstig intelligens, inden de når at blive publiceret på internet. Det drejer sig om 67,1 procent.
I 2020 opdagede de intelligente filtre 65 nye websider, der lever af at formidle betalte rejse-anmeldelser. I alt 372 af den slags sider har TripAdvisor på sin sorte liste.
Samtidig afslører portalen, at TripAdvisor måtte blokere 34.605 ejendomme for bedrageriske og/eller ulovlige aktiviteter.
Alt i alt måtte TripAdvisor afvise eller fjerne over to millioner indlæg med anmeldelser. Det er 8,6 procent af alle indsendte bidrag, der enten var falske eller overtrådte regler og love.
Blandt dem var især mange, som brød med reglerne for TripAdvisors Corona regler. Mere præcist 46.145 indlæg og anmeldelser.
TripAdvisors kontrol med anmeldelser og andre artikler består af flere trin. Bidragene kan f.eks. stoppes manuelt eller automatisk af TripAdvisors ”Advanced Review Analysis System.”
I begge tilfælde tjekkes indlæggene bl.a. på afsenderens identitet, typisk anvendte ord i teksten, overdreven ros eller kritik samt mængden af indkomne anmeldelser inden for et bestemt tidsrum….
(Indledningsfoto til artiklen: StockSnap / Pixabay)
Skriv et svar