Fra den 10. november indfører EU et automatiseret system til grænse-kontrol.
Det betyder, at det er slut med de goe gamle stempler i passet for rejsende, der kommer fra lande uden for EU.
Danskere og andre borgere fra andre EU lande har for længst sagt farvel til pas-stemplerne, men de er stadig nødvendige for rejsende fra andre dele af verden.
Det nye EES – Entry / Exit System – har været undervejs siden 2017, men er blevet udsat flere gange. Først til 2021 og senere til 2023.
Nu skal det imidlertid være klar, skriver nyheds-mediet ”euronews”.
EES skal beskytte EU’s og Schengen områdets ydergrænser mere effektivt. Det skal også hjælpe med at bekæmpe terrorisme og alvorlig kriminalitet.
Det sker via et centraliseret computer-system, der automatisk registrerer personer fra tredjelande ved deres ind- og udrejse fra EU.
Et lignende system for EU-borgere kendes allerede fra lufthavne, hvor man går gennem sluser med skannere til ens rejsepas.
EES gælder både kort-tids-besøg fra visum-frie lande og fra lande, der skal have udstedt et visum for at få adgang til et EU-land i en længere periode.
EES kræver, at alle havne, lufthavne, landegrænser og banegårde med internationale togforbindelser udstyres med biometriske skannere inden den 10. november.
Det har kostet mange millioner euro at installere, men alligevel risikerer rejsende at rende ind i forsinkelser og tekniske problemer.
Således advarer EU om, at der kan opstå lange køer og ventetider ved kontrolstederne, når EES efter planen tages i brug til november.
Sandsynligvis vil EES ramme Storbritannien hårdest, fordi landet ikke er medlem af hverken EU eller Schengen, men ligger midt i Europa.
Problemerne vil være mindst i lufthavne, der allerede har pas-skannere i funktion. Det har færgelejer, togstationer og grænsekontroller til vejtrafik til gengæld ikke.
Ifølge ”euronews” investerer briterne omkring 12,5 millioner euro eller ca. danske kroner i at opgradere vigtige trafikpunkter som havnen i Dover, Eurotunnel i Folkestone og Eurostar banegården i London med EES skannere.
Det sker bl.a. med digitale selv-betjenings-kiosker, hvor de skal registrere sig ved hjælp af fotos og fingeraftryk….
(Indledningsfoto til artiklen: Ernst Tobisch / Københavns Lufthavn)
Skriv et svar