Som det første flyselskab i Europa er Thomas Cool Airlines blevet en aktiv del af den globale kampagne Fly Pink, der skal øge opmærksomheden omkring brystkræft og samle penge ind til bekæmpelse af den forfærdelige sygdom.
Derfor er det ikke, fordi man som passager på en ferierejse med Spies er blevet farveblind, når man går ombord i flyet.
Det er ganske rigtigt, at piloter og kabine-personale har udskiftet deres gyldne striber på uniformen med lyserøde. Dermed støtter de brysterne og donerer kroner til Kræftens Bekæmpelse.
Faktisk nøjes medarbejderne hos Thomas Cook Airlines ikke med at udskifte ”epaulletterne” med pink. De markerer personens rang i flyselskabets hierarki.
Også tørklæder og slips er udskiftet med lyserøde af slagsen, ligesom den pinke sløjfe er malet på flyets yderside og pynter flere andre steder på flyets interiør.
Oprindelig stammer Fly Pink ideen fra Australien. Medarbejdere hos Thomas Cook Airlines har taget initiativet op og har fuld opbakning fra ledelsen og fra søsterselskabet Spies.
Oktober er den internationale brystkræft måned, som skal minde folk om sygdommen, der rammer hver ottende kvinde.
Oktober er samtidig en stor rejsemåned i Skandinavien på grund af skolernes efterårs-ferie. Thomas Cook Airlines flyver over 100.000 gæster fra Spies, Ving og Tjäreborg i denne måned….
Skriv et svar