(Opdateret) Hvis I skulle rejse til Island i de kommende dage og vælger at flyve med Icelandair, var der en stor chance for, at I blev betjent af flyets piloter i kabinen i stedet for af smilende stewardesser og stewarder.
Icelandair afskedigede nemlig fredag hele sit kabine-personale på godt 1.000 personer, efter at det havde afvist en ny overenskomst. Det skrev det islandske nyhedsmedie ”Iceland Monitor”.
Den fyring blev allerede aflyst sent lørdag aften. Da meddelte Icelandair, at man efter en ny forhandlings-runde med kabine-personalets fagforening – – Flugfreyjufélag Íslands (FFI) – at der var opnået enighed om en ny overenskomst. Forhandlingerne foregik med assistance fra en statslig mæglings-person. Den nye overenskomst gælder frem til den 1. oktober 2025.
Ligesom andre flyselskaber har Icelandair gennemlevet svare tider, mens verden var lukket ned af Corona virussen. Sparekniven var derfor nødvendig.
I april besluttede Icelandair derfor at fyre næsten halvdelen af sine fast-ansatte – 2.000 af 4.500 stillinger. Samtidig skulle de tilbageblevne medarbejdere acceåtere en lønnedgang pg en række andre nedskæringer.
Det var en aftale om dem, som flyselskabets kabine-personale afviste blankt i sidste uge, selvom deres fagforening havde sagt god for dem. Kun 24 procent stemte ja ved en urafstemning.
Ifølge ”Iceland Monitor” havde Icelandair derfor intet andet valg end at fyre alle medlemmer af den pågældende fagforening blandt sit personale.
I en overgangs-periode var det planen, at stewardessers og stewarders opgaver skulle overtaget af piloter. Hvordan det skulle foregå, blev ikke oplyst i detaljer. F.eks, om piloterne skulle sætte flyet på auto pilot, mens de arbejdede bagude i kabinen.
På grund af de internationale regler for Corona beskyttelse er service ombord i forvejen begrænset til et minimum. Der bliver´kun serveret lidt drikke, men ingen mad,og salg af toldfri varer ombord er sløjfet.
Island var et af de første lande, som Danmark åbnede sine grænser til i juni – sammen med Norge. Helt uden problemer har rejserne til og fra den smukke ø oppe i det nordlige Atlanterhav dog ikke været.
Udenrigsministeriet har derfor fredag ændret sin rejsevejledning for Island. Fremover er det ikke længere et krav for danskere at fremvise en ny COVID-19 test ved rejser til landet. Man skal heller ikke i 14 dages hjemme-karantæne efter ankomsten….
(Indledningsfoto til artiklen: Markus Eigenheer / Wikimedia)
Skriv et svar