Corona pandemien ødelagde mange planer og forsinkede projekter med op til to år. Det gjaldt bestemt ikke kun rejser, men også events, koncerter og familie-arrangementer.
Runde fødselsdage, jubilæer og bryllupper er det typiske, og de skal altså indhentes nu så hurtigt som muligt – og dét effektivt.
Ifølge en ny undersøgelse fra booking portalen Hotels.com bliver 2022 året, hvor polterabender bliver de vildeste og dyreste i årtier. Man kan jo ikke sende en ven eller veninde ind i ægteskabets lænker, uden at der skal siges farvel med manér til den sidste dag som single.
En dansk polterabend vil i 2022 koste 2.401 kroner pr. snude at deltage i i gennemsnit. Det er over 50 procent dyrere end for ti år siden. I 2012 lagde man i snit 1.567 kroner for at være med til en vens sidste dag i frihed.
Danskerne nøjes heller ikke længere med at klæde hovedpersonen ud i sjovt tøj, lade vedkommende sælge kys for en krone på Strøget eller samle flokken på den lokale italiener-restaurant.
Polterabender anno 2022 bliver langt mere ekstravagante. Ikke sjældent indgår en rejse – i år meget gerne til en spændende by i udlandet. Det er med til at gøre det til en dyr fest, som aldrig må glemmes.
De høje priser har samtidig sat gang i en ny trend: Flere og flere holder i år polterabend fælles for både brud og brudgom. Noget, som var utænkeligt for bare for år siden.
Ifølge Hotels.com har to af tre – 68 procent – været med til en fælles polterabend. Det har også den fordel, at man får alle vennerne at se ved samme fest – uanset køn.
46 procent af de adspurgte danskere mener, at polterabender er blevet vildere i det seneste årti. 44 procent indrømmer, at sådan en fest bare er dårlig for deres økonomi. Seks procent direkte fortryder, at de brugte for mange penge.
Polterabender er heller ikke længere bare en enkelt eftermiddag og aften, hvor man drikker og igennem og ter sig tosset:
Hver sjette – 16 procent – regner således med, at de skal bruge fire feriedage for at få vennens farvel til sololivet overstået. Tre procent tager en hel uges ferie til formålet.
”Før pandemien sagde de fleste – 35 procent – at de ikke behøvede at tage fri fra arbejde for at være med til en polterabend. Nu siger 18 procent to dage. Det et tydeligt, at danskerne skal have indhentet en lang og kedelig periode med Corona restriktioner. Der skal gang i den,” forklarer Emma Tag. Hun er talsperson for Hotels.com.
Undvære en polterabend vil danskerne dog ikke – og slet ikke, når det gælder deres eget bryllup. 42 procent siger lige ud, at de godt kunne tænke sig, at deres venner tog dem med på en helt speciel rejse med alt betalt.
Dermed er også sagt, at polterabender i stigende grad forbindes med at rejse: Før pandemien var danske storbyer som København, Aarhus og Odense de mest populære destinationer.
København er fortsat nummer ét for danske polterabender, viser den nye analyse. I år har den danske hovedstad dog fået stærk konkurrence fra bl.a. Las Vegas, New York, Miami og Paris.
Ifølge Hotels.com er danskerne ti mest eftertragtede polterabend byer i udlandet, hvis penge ikke er et problem:
- Las Vegas
- New York
- Miami
- Amsterdam
- Paris
- Manchester
- London
- Newcastle
- Tokyo
- Brighton
Det lyder dyrt, men der findes heldigvis måder at begrænse udgifterne til en polterabend. Hotels.com har derfor spurgt økonomi-eksperten Ellie Austin-Williams, hvad man kan gøre:
Book et værelse sammen
Du kan spare penge, når du bestiller hotelværelse – også selvom du ikke kender de andre, der skal med til polterabend. Tal med tovholderen for at se, om vedkommende kan sætte dig sammen med en af de andre gæster i stedet for at du skal bo alene. På den måde kan du booke et dobbeltværelse og halvere prisen.
WFH – ‘Work from Hotel’
Få mest muligt ud af fjern-arbejde, når du kan. Rejs tidligt om morgenen eller aftenen før, så du kan arbejde fra hotellet. På den måde slipper du for at tage unødigt meget fri fra arbejde for at rejse til polterabend.
Book i god tid
De fleste ting koster mindre, når du planlægger i god tid. Book derfor hotel, så snart planerne for en polterabend er blevet bekræftet. På den måde kan du få ”early bird” rabat – og så har du længere tid til at spare op i.
Del og hersk
Vi har ofte en tendens til at tage alt for meget med på rejse. Så i stedet for at købe nyt tøj og betale for ekstra bagage på weekendturen kan du stikke hovedet sammen med de andre deltagere og finde ud af, hvem der tager, hvad med.
Bliv belønnet
Mange hotelkæder og Hotels.com giver bonus til deres hyppige gæster. På Hotels.com får du et stempel for hver nat, du bor på hotel. Når du har 10 stempler, kan du blive belønnet med en bonusnat….
(Indledningsfoto til artiklen: Kats Weil / Unsplash)
Skriv et svar