Det er åbenbart ikke kun nulevende, som kan klage over besøg af for mange turister. Det gælder også byer, der blev udslettet for 1.945 år siden.
I hvert fald har de italienske myndigheder bestemt, at oldtidsbyen Pompeji fremover kun må have 20.000 besøgende om dagen.
Den berømte romerske oldtidsby blev begravet levende ved et to dage langt udbrud fra vulkanen Vesuv i år 79 efter Kristi fødsel.
Arkæologer har haft travlt med at grave Pompeji ud af lavaen igen siden 1748, hvor byens teater, Isis-tempel og et amfi-teater med plads til 5.000 tilskuere blev frilagt i de følgende 15 år.
Det er lykkedes imponerende godt. Alt for godt, mener bestyrelsen bag den arkæologiske park Pompeji.
I sommers slog turist-tallet nemlig alle rekorder med over fire millioner mennesker, der alle ville se de forstenede lig og, hvordan de gamle italienerne indrettede deres boliger og byer.
De mange turister slider hårdt på de flere tusinde år gamle efterladenskaber. Derfor skal adgangen nu begrænses. Pompeji er en UNESCO verdensarv.
Da byen blev begravet under lava, menes den at have haft knap 20.000 indbyggere. 2.000 af dem er fundet døde og forstenede efter det voldsomme vulkan-udbrud….
(Indledningsfoto til artiklen: Travelspot / Pixabay)
Skriv et svar