I sidste øjeblik er en ugelang strejke blandt kabine-personalet hos TAP Air Portugal blevet aflyst her til morgen.
Strejken skulle være indledt i morgen onsdag og lamme 1.316 afgange hos Portugals nationale flyselskab i perioden fra den 25. til 31. januar. Omkring 156.000 flypassagerer til og fra Portugal ville være berørt af strejken.
Med andre ord – luftvejen er igen fri for at rejse til Portugal.
Stats-ejede TAP Air Portugal har i øjeblikket 6.600 ansatte – 2.000 færre end før pandemien. Sidste gang flyselskabet havde overskud, var i 2017. Under Corona viste TAP underskud på 1,2 og 1,6 milliarder euro.
Regeringen i Lissabon er derfor træt af at finansiere flyselskaber og har sidste år kundgjort, at man ville privatisere TAP Air Portugal. Både Lufthansa og Air France-KLM har siden vist interesse for at investere, uden at der er kommet noget konkret ud af det….
(Indledningsfoto til artiklen: Maarten Visser / Wikimedia)
Skriv et svar